Du har endelig fået det sæde, du ønskede. Måske har du betalt ekstra for vinduesplads eller ekstra benplads, og så kommer den: En fremmed spørger, om I kan bytte, så de kan sidde med deres barn eller partner.
Den amerikanske stewardesse Mitra Amirzadeh har set det hele før. Ifølge hende sker det på op mod 80% af alle flyvninger. Og hun har et overraskende effektivt trick, der næsten altid virker.
Et uventet modspil
Når en passager ikke vil afgive sit sæde til en forælder med et lille barn, svarer Amirzadeh prompte:
‘Okay, så tager du dig af den lille? Her har du snacks og malebøger – det får du brug for’
Reaktionen er ifølge hende for de fleste, at de fortryder med det samme og tilbyder at bytte tilbage – for at undgå ansvaret for et fremmed barn i timevis.
Stewardessen understreger dog, at ingen skal føle sig forpligtet til at give afkald på deres plads.
‘Næste gang du føler dig frustreret over, at du ikke fik det sæde, du ønskede dig, så husk lige, at du sandsynligvis ikke betalte for det. Hvis du havde gjort det, ville du allerede sidde der,’ fortæller hun til The Wall Street Journal ifølge Daily Mail.
Med andre ord. Hvis nogen vil bytte, er det dem, der beder om en tjeneste – ikke dig, der er urimelig.
Ekspertråd: Du behøver ikke undskylde
Rejseekspert Jamie Fraser bakker op. Hans råd er simpelt:
‘Du behøver ikke at forklare dig, hvis du ikke vil flytte plads. Sig blot venligt, men bestemt, at du helst vil beholde din plads,’ siger han.
Skulle konflikten eskalere, er det kabinepersonalet, der skal håndtere det – ikke dig.
Der er dog én situation, hvor det kan give mening at bytte: Hvis et lille barn ved en fejl er blevet placeret væk fra sin forælder. Men selv her er det ikke et krav.
‘Det er aldrig obligatorisk,’ lyder det.
