Spærret: Helikopter lander ved motorvej efter uheld

Søndag aften er et alvorligt uheld sket på en motorvej. En lægehelikopter er ankommet til ulykkestedet.

En motorvej er søndag aften spærret uden tidshorisont efter et voldsomt uheld.

Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet fortæller, at en lægehelikopter er lettet fra Herningmotorvejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Man er i øjeblikket talstærkt til stede efter ulykken.

Mere præcist drejer det sig om Rute 15 Herningmotorvejen, i vestgående retning, fra Silkeborg mod Ikast. Det er her der er spærret efter ulykken.

Skaderne efter hændelsen er endnu uvise. Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby til Ekstra Bladet.

‘Vi er derude med adskillige patruljer, og Vejdirektoratet har spærret vejen i vestgående retning fra afkørsel 36. Der er to biler impliceret. Der er sendt tre ambulancer, to lægebiler og en helikopter, men det er endnu usikkert, om der er personskade,’ fortæller vagtchefen.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, at sidste mulighed for at køre fra motorvejen nu er ved 36 Bording.

Opdatering:

På trafikkortet fremgår det nu, at motorvejen er genåbnet.

Lørdag aften mistede en 69-årig mand livet, da han var på vej hjem fra en julefrokost.