Spærret: Fodboldfans lukker byen ned inden finalebrag

F.C. København og Silkeborg IF tørner senere på dagen sammen i pokalfinalen. Forud for braget vil der være problemer for trafikken.

Selvom det blot er fire dage siden, at F.C. København sikrede sig titlen i Superligaen, venter der allerede endnu en storkamp for løverne.

I det jyske muld venter Silkeborg IF, der for andet år i træk står i finalen af ‘Oddset Pokalen’.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mange fans er mødt op til fanwalken – du kan se en video fra stedet øverst i artiklen.

Sidste år franarrede de AGF titlen, så når kampen fløjtes op klokken 17.00 på MCH Arena, har de mulighed for at forsvare guldet.

Forinden vil der dog være udfordringer for trafikken.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.

‘Før pokalfinalen senere i dag er der fanwalk centralt i Silkeborg,’ skriver politikredsen og fortsætter:

‘Fra ca. kl. 11 – 12 forventer vi helt eller delvist lukket for trafik på strækningen fra Sejsvej – Jysk Park. Ruten via Århusvej, Østergade, Christian 8s Vej, Ansvej.’

Hvis man bevæger sig i de områder i tidsrummet opfordres man derfor til at finde andre vej rundt.

Kort inden rapperen Mas skulle spille koncert på Jelling Musikfestival onsdag aften, kom fire personer til skade.

Politiet har delt et billede af, hvor fanwalken vil foregå i forbindelse med opslaget.