Søn kørte ind i bus: Men 79-årig mor endte med fængselsstraf

En bizar sag har fået sin afslutning.

En 79-årig tidligere ustraffet mor har torsdag fået en dom på ti dages betinget fængsel i en bizar sag.

Under sagens begyndelse er moren slet ikke en del af den. Det er nemlig hendes 46-årige søn, der havner i et mindre færdselsuheld.

Her påkører sønnen en bus, hvor der sker mindre materiel skade. Sønnen flygtede fra stedet efter påkørslen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Da politiet dukker op hos moren, der er ejer af bilen, vælger den ældre kvinde at påtage sig ansvaret og sige, at det var hende, der kørte bilen og var skyld i uheldet. Dette bekræfter sønnen til politiet, skriver anklagemyndigheden hos Københavns Vestegns Politi i et opslag på X.

Ordensmagten har dog fået modsigende vidneforklaringer, der siger, at det ikke var den 79-årige mor, der var fører af bilen.

Derfor idømte retten i Glostrup både sønnen og moren ti dages betinget fængsel. Moren fik straffen for at påtage sig skylden – sønnen for at skyde skylden på moren.

Sønnen fik desuden frakendt førerretten og en bøde.

Mor og søn, der kommer fra Vestsjælland, modtog dommen.

13- og 14-årig blev tvunget med ud i skov: Så gik det helt galt