Flere vejrpronogser spår fortsat, at dele af Danmark i den kommende tid vil blive kældt hvidt. Her kan du læse mere om, hvor sneen vil lande – og hvor meget, der vil komme
TV 2 Vejret kalder vejrpronogserne ‘de mest snevenlige indtil videre i denne sæson’ – og også Danmarks Meterologiske Intstitut (DMI) spår, at der vil komme sne.
Sikkert er det i hvert fald, at vinterhalvårets hidtil koldeste vejr er lige om hjørnet.
Op til weekenden vil der blæse koldere luft ned over Danmark, hvilket kommer til at give encifrede temperaturer på mellem fem til otte grader og ned til fem minus grader natten til mandag.
Det kolde vejr kombineret med, at der i slutningen af ugen og starten af næste uge dannes byger med nedbør kan resultere i, at danskerne nu får den første omgang sne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Sneen vil ifølge TV 2 Vejret primært falde mandag og tirsdag i næste uge.
Det er dog langt fra hele landet, der kommer til at opleve sne.
TV 2 Vejret oplyser, at der til og med tirsdag den 18. november vil falde fire centimeter sne i Nordjylland, en centimeter i dele af Vestjylland, en centimeter i Nordsjælland, to centimer i København, tre centimeter omkring Holbæk, to centimer omkring Roskilde, en centimeter omkring Sjællands Odde og endelig en centimeter på Bornholm. Resten af landet vil formentlig ikke får sne.
Jorden er stadig varm, så man skal ikke forvente de store mængder sne, hvilket er meget typisk for den første sne, skriver TV 2 Vejret.
Et tyndt lag sne kan dog der potentielt komme nogle steder.
Over de seneste ti år er den første sne i gennemsnit kommet den 16. november.