Smadrer bilrude for at redde livløs mand

En ældre mand fik hjertestop, da han sad i sin bil. Det fik flere vidner til at slå til.

Klokken 15.25 onsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om et sørgeligt forhold, hvor en 76-årig mand havde fået hjertestop i sin bil.

Flere vidner handlede hurtigt og effektivt på stedet, hvor adskillige udrykningskøretøjer efterfølgende ankom.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

I Midt- og Vestsjællands døgnrapport beskrives det, hvordan tre vidner handlede særligt resolut og modigt på Roskildevej i Solrød.

Ifølge politiet smadrede en person bilruden, en anden skærmede for forbipasserende, mens en tredje ydede førstehjælp på den ældre mand.

Politikredsen beskriver videre, at det lykkedes vidnerne at få gang i mandens hjerte igen, hvorefter han blev fragtet til hospitalet med politieskorte.

Mandens nuværende tilstand er ikke beskrevet nærmere, men i døgnrapporten står det oplyst, at hændelsen skabte en del kaos i trafikken og kilometerlang kø.

De tre personer, der ydede førstehjælp er nu blevet indstillet til dusør for deres arbejde på stedet.

Voldsomme scener har torsdag udspillet sig nær en banegård, hvor politiet siden da har været talstærkt til stede i et afspærret område. Henholdsvis en 14-årig og en 18-årig er blevet ramt af stikvåben.