Et flertal i Folketinget anerkender nu, at det er urimeligt, når udlejere skal betale strafgebyr – selv hvis de vinder sagen i boligretten. EjendomDanmark kalder det et vigtigt skridt mod større retssikkerhed.
Hvis en udlejer får medhold i boligretten, skal det ikke længere koste dyrt at have haft huslejenævnet imod sig i første omgang. Det mener et flertal i Folketinget, der nu vil tage et opgør med den gældende praksis omkring strafgebyrer i huslejesager.
Det oplyser EjendomDanmark i en pressemeddelelse.
Sagen handler om det gebyr, som udlejere pålægges at betale, hvis de taber en sag i huslejenævnet – et gebyr, som ikke refunderes, selvom boligretten senere giver dem helt eller delvist medhold. Den praksis betegner udlejernes brancheorganisation som ulogisk og retssikkerhedsmæssigt problematisk.
‘Vi har længe påpeget, at denne praksis er en uskik og et brud på retssikkerheden. Det er derfor glædeligt, at der nu tegner sig et flertal i Folketinget, der anerkender det uhensigtsmæssige i, at gebyret består, selvom begrundelsen er væk,’ siger Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark.
Ifølge ham er det afgørende, at udlejere får rimelige vilkår og ikke straffes økonomisk for at få prøvet deres sag.
Reglerne har længe mødt kritik
Ifølge de gældende regler skal en udlejer betale et gebyr på næsten 7.000 kroner, hvis huslejenævnet fuldt ud giver lejeren medhold. Gebyret gælder, uanset om afgørelsen senere bliver omgjort i boligretten. Ordningen blev indført for at afholde udlejere fra at føre unødvendige eller ubegrundede sager – men den har i praksis ført til kritik, især i tilfælde hvor nævnsafgørelser viser sig at være fejlagtige.
En evaluering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere påpeget, at der er stor forskel på nævnenes praksis og kvalitet. Samtidig viser tal fra Justitsministeriet, at boligretten i en ikke ubetydelig andel af sager ændrer huslejenævnenes afgørelser – hvilket rejser spørgsmål om retssikkerhed, når gebyret fastholdes alligevel.
Flere eksperter i forvaltningsret har kritiseret ordningen for at bryde med almindelige retsprincipper, hvor man ikke bør straffes økonomisk for at få medhold ved en højere instans. Forhandlingerne om nævnenes fremtid kan derfor få betydning langt ud over spørgsmålet om gebyrer – de kan også føre til større ensartethed og retfærdighed i boligretssystemet.
Forhandlinger om fremtidens huslejenævn
Opgøret med strafgebyrer er en del af de kommende forhandlinger om huslejenævnenes fremtid. De tager afsæt i 14 anbefalinger fra en ekspertgruppe, som blev nedsat i 2022 med deltagelse af både lejere, udlejere og repræsentanter fra nævnene.
EjendomDanmark har løbende bidraget til arbejdet og fremlagde i starten af 2024 sine egne anbefalinger, der blandt andet fokuserer på højere faglighed, større transparens og mere effektive sagsforløb.
‘Jeg er glad for, at der nu bliver sat skub i forhandlingerne om fremtidens huslejenævn. Foruden et opgør med strafgebyrerne er der generelt set behov for et kvalitetsløft af huslejenævnene,’ siger Peter Stenholm.
Overvejer du en hund? Her er 10 hunderacer med kortest levetid
