Butikken har eksisteret siden 1964, hvor de har haft butikker hele landet over.
Det er tilgengæld slut nu, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Butikken meddeler at fra september bliver navnet lagt på hylden.
Navnet har været i brug siden 1964, hvor den første butik fra elektronikkæden Expert blev oprettet. Siden har de åbnet flere butikker landet over, men det er slut nu.
Fra september bliver navnet lagt på hylden, og i stedet skal det indgå i søsterkæden Punkt1, som primært har gjort sig i salg af hvidevare. Det skriver Power, der ejer både Expert og Punkt1, i en pressemeddelelse.
Direktør Simon Frølich, som er direktør for Expert og Punkt1, mener at det passer meget godt ind i det moderne verdensbillede.
‘Vi har set en voldsom udvikling i både elektronik- og hvidevarebranchen igennem især de seneste 10 år, hvor produkterne er blevet langt mere integrerede med wi-fi i husholdningsprodukter og udviklingen af Smart Home-teknologi. Samtidig tilbyder de fleste af vores butikker allerede nu både elektronik og hvidevarer, og derfor er det ikke længere relevant med to separate brands. Så det her er et helt naturligt next step’, siger han.
Han slår samtidig fast, at man har tænkt sig at holde fast i de værdier, som har kendetegnet de to kæder de sidste mange år.
Det skulle blandt andet være en stærk lokal forankring, stor ekspertviden, fokus på god service og kædernes prismatch, ifølge direktøren.
Efter 1. september i år vil der være 34 lokale Punkt1-butikker i Danmark.