Skyderi ved populært turistmål: ‘Folk løber væk smurt ind i blod’

Flere australske medier skriver, at der er meldinger om en skudepisode på Bondi. Det er dog ikke bekræftet.

Australsk politi bekræfter at have to personer i varetægt ved stranden Bondi nær Sydney efter meldinger i australske medier om en skudepisode.

Politiet i den australske delstat New South Wales opfordrer desuden folk på den populære strand til at søge i dækning.

Det skriver politiet på x, hvor de uddyber, at der er en “udviklende hændelse” i gang på stranden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

– Undgå Bondi strand-området, da politiets indsats fortsætter. Vi opfordrer fortsat personer i området til at søge dækning, indtil vi kan fastslå, hvad der sker, lyder det.

Flere australske medier skriver, at der er meldinger om en skudepisode. Det er dog ikke bekræftet.

Det er ligeledes uklart, hvorvidt nogen er blevet ramt.

Ifølge ABC News Australia viser optagelser fra stedet dog flere sårede personer ligge på jorden, mens redningspersonale giver førstehjælp.

Mediet beskriver ligeledes billeder af folk, der løber væk fra området, dækket af blod.

/ritzau/

Studerende gemte sig under skriveborde ved skoleskyderi