Skybrudslignende mega regnskyl rammer Danmark i dag: Disse landsdele bliver hårdt ramt

Flere landsdele modtager søndag morgen og formiddag risikovarsler om kommende vejr. Det er varsler mod kraftigt og voldsomt vejr, der rammer os inden for 12 timer, som vejrtjenesterne nu udsender

Vi er efterhånden nok mange, der har vænnet os til det flotte solskinsvejr kombineret med lune forårstemperaturer, har taget sommertøjet frem og blændet hinanden med vores blege vinter-ben.

Men tænker man at denne søndag fortsætter i samme dur, kan man få sig en overraskelse – specielt i aften, hvor danskere i flere landsdele nu advares om, hvad der er i vente.

Det er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) en bølgende front, der bevæger sig ind over Danmark og kan give kraftige regnskyl med mulighed for både hagl og torden.

Særligt regnens voldsomhed bliver på et niveau, mange danskere ikke har oplevet et jævnt stykke tid.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Skybrud i nat: Her er der udsigt til mere regn
Illustrationsfoto
Se også
Tilfældige danskere i chok: En blodig mand lå pludselig døende på dansegulvet
Se også
Klokken 15.15 skete tragedien i huset: Nu er han død

Der er søndag aften, at der er risiko for de kraftige regnskyl, hagl og torden i flere konkrete landsdele.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside søndag morgen.

– Prognoserne svinger meget om, hvor og hvornår det rammer, skriver vagthavende meteorolog Jonas Paludan.

Hele Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og et område i det sydlige Jylland er omfattet af risikomeldingen.

– Mange steder kan man forvente at få et sted mellem 5 og 15 millimeter regn, og enkelte steder kan man komme op over 24 millimeter på seks timer, som er varslingskriteriet for kraftig nedbør, skriver Jonas Paludan.

Den vagthavende meteorolog tilføjer, at de kraftige regnskyl kan blive ledsaget af blæst.

Først på søndagen er der tørt og skyet rundt omkring i landet med risiko for lokal tåge. Ved kysterne kan tågen blive hængende det meste af dagen.

Temperaturerne kan søndag nå op på mellem 15 og 20 graders varme.

I Nord- og Midtjylland bliver det en anelse køligere med temperaturer, der kan nå op på mellem 10 og 15 grader. Det samme gør sig gældende flere steder ved kysterne.

Fronten vil bevæge sig ind over landet fra sydvest, og efter regnen venter der efterhånden opholdsvejr i hele landet. Temperaturerne vil falde til mellem 5 til 11 grader, skriver DMI.

Danskerne er de seneste dage blevet forkælet med solskin og varmt forårsvejr på over 20 grader.

Lørdag blev der ifølge TV2 målt 25 grader i Sønderborg. Der var dog ikke tale om en officiel målestation, og derfor kan lørdagen ifølge TV 2 ikke regnes for en meteorologisk sommerdag.

/ritzau/