Der er udfoldet sig et stort drama i Donald Trumps residens, Mar-a-Lago, hvor en person er blevet skudt og dræbt.
Efterretningstjenesten Secret Service efterforsker sammen med FBI er voldsom hændelse, der skete natten til søndag lokal tid i den amerikanske præsidents, Donald Trumps, residens i Miami, Mar-a-Lago.
Secret Service oplyser nemlig søndag, at en person er blevet skudt og dræbt i resortet omkring klokken 01.30 lokal tid.
Det skriver pressechefen for Secret Service, Anthony Guglielmi, på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Den 22. februar omkring klokken 01.30 blev en mand i 20’erne skudt af Secret Service-agenter og en betjent, efter at han havde skaffet sig uautoriseret adgang til Mar-a-Lago,” skriver han.
Ifølge Secret Service havde manden “noget, der lignede et haglgevær eller en benzindunk” med sig.
Ingen fra Secret Service eller politiet kom til skade som følge af hændelsen, lyder det.
Det er endnu uvist, hvad manden forsøgte, da han brød ind ved Mar-a-Lago. Det vil nu blive efterforsket af Secret Service og FBI.
På et pressemøde søndag eftermiddag dansk tid fortæller sheriff i Palm Beach County Rick Bradshaw, at sikkerhedspersonalet opdagede manden, som bar et haglgevær og en benzindunk.
Manden blev efterfølgende beordret til at slippe genstandene, men løftede haglgeværet i skydeposition. Derfor åbnede agenterne ild og dræbte ham på stedet, lyder det fra sheriffen.
Politiet deler også et billede fra episoden, hvor både gevær og benzindunk ses.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den amerikanske præsident, Donald Trump, var ikke til stede i residensen, da han de seneste dage har været i Washington D.C., hvor han har spist middag med flere republikanske guvernører.
Herfra har præsident blandt andet annonceret, at han hæver toldsatsen mod alle verdens lande til 15 procent fremfor de ti, som han indledende truede med.
Dertil har præsidenten natten til søndag sagt, at USA sender et hospitalsskib til Grønland.
Donald Trumps særlige Grønlandsudsending, Jeff Landry, har desuden været til stede i Washington D.C. med præsidenten.

