Skræmmende lydfil afspillet i retten: ‘Jeg skærer halsen over på dig’

En 31-årig mand er i retten tiltalt for en lang række grove forbrydelser med sin ekskæreste.

‘Jeg finder dig. Jeg stopper ikke, før jeg fucking har skåret halsen over på dig, din lille møgluder!’

Sådan lød det tirsdag i retten, hvor en 31-årig mand er tiltalt for en lang række personfarlige forbrydelser mod sin ekskæreste.

Tirsdag var der dokumentation på programmet i retten, hvor der blev gennemgået materiale fra sagen. Den voldsomme dødstrussel stammer fra en telefonsvarerbesked, der blev afspillet i retten, som ekskæresten på 32 år modtog efter at være flygtet fra manden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det stopper ikke ved den ene besked på telefonsvareren. I en anden besked lød det:

‘Jeg slår dig ihjel… Jeg slår dem alle sammen ihjel for at finde dig. Du har én time. Én time til at ringe mig op.’

Anklageren gennemgik i retten i Hjørring også fire tidligere domme mod den tiltalte. Dommene viser et længere forløb med vold, trusler, stalking og identitetsmisbrug rettet mod flere tidligere partnere og deres nærmeste. Det skriver TV2 Nord, som var til stede i retslokalet.

Blandt andet er den tiltalte 31-årige mand dømt for at have slået sin daværende kæreste i 2023 med knytnæve i hovedet.

Det forventes, at den endelige dom falder i retten mandag 1. december.

Hjælpeløs kvinde voldtaget i minibus: Handicapchauffør tiltalt