Skrækkelig ulykke: Mand svæver mellem liv og død

Tirsdag eftermiddag er politi, ambulance, beredskab og en lægehelikopter rykket ud til en alvorlig ulykke, hvor flere biler er impliceret. Presse-fotos.dk er også til stede, og redaktionens udsendte kan berette om meget alvorlige scener.

Politi, ambulance og beredskabet er tirsdag eftermiddag rykket ud til en alvorlig ulykke på en landevej.

Her er flere biler umiddelbart braget sammen, hvorfor et køretøj nu holder i en grøft, mens et andet holder på vejen med voldsomme skader.

Ulykkens alvorlighed understreges ved, at en lægehelikopter er landet på en mark nær ulykkesstedet.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte, der desuden fortæller, at lægepersonale arbejder på en person, der ligger i grøften.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alvorlige scener på landevejen – se flere billeder nederst i artiklen

Flere gange har redaktionen forsøgt at få fat på Sydøstjyllands Politi, men dette har endnu ikke været muligt.

Mediet tvSyd har dog haft mere held, og til mediet kan Søren Lysbjerg, vagtchef i politikredsen, fortælle, at politiet er ved at skabe sig et overblik over situationen.

Se også
Kvinde fastklemt under bus: ‘Vi vil meget gerne i kontakt med disse tre personer’

Ulykken er sket på Rute 25 fra Kolding mod Toftlund mellem Vamdrup og Jels.

Hvor alvorligt eventuel tilskadekomst er, er der ingen meldinger om på nuværende tidspunkt. Årsager til ulykken er desuden uklart.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer løbende, når der kommer nye informationer fra ulykken.

Opdatering:

En 51-årig mand er i kritisk tilstand efter færdselsulykken ved Vamdrup. Det oplyser vagtchef Søren Liisberg fra Sydøstjyllands Politi til tvSyd.

Den 51-årige blev efter ulykken fløjet på hospitalet i en lægehelikopter.

To biler var impliceret i ulykken. Den 51-årige mand var fører af den ene bil, som endte i grøften. En 77-årig kvinde sad i den anden bil. Hendes tilstand kan vagtchefen ikke sige mere om på nuværende tidspunkt, skriver mediet.

Korte videoer