Politiet undersøgte hendes hjem, efter hun angiveligt var gået ind på politistation.
Det er en modbydelig sag.
Det handler om en mor, der har dræbt sin fireårige søn, og nu er politiet i gang med at undersøge, om der muligvis har været kannibalisme involveret.
Moren er blevet anholdt på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en 32-årig kvinde, som er blevet sigtet for drabet på sin fireårige søn i forbindelse med vold i hjemmet.
Ifølge retsdokumenter har politiet også fået en hastebehandlet retskendelse til at undersøge kvindens mund.
Det skriver ABC News.
Retskendelsen gav politiet tilladelse til at indhente prøver af indholdet i kvindens mundhule, retsmedicinsk materiale samt en svaberprøve fra mundslimhinden og at teste materiale fra under kvindens negle.
Sender rystelser gennem hele landet
Den 32-årige kvinde er fra staten New South Wales, og hun er lokalt kendt.
Det betyder også, at lokale undrer sig over, hvorfor myndighederne ikke har slået til for længst, eftersom de har modtaget flere anmeldelser om familien.
Den seneste blev indgivet for 18 måneder siden.
Derfor er den australske minister for familier og lokalsamfund, Kate Washington, også gået ind i sagen.
Hun har annonceret, at Department of Communities and Justice vil foretage en uafhængig undersøgelse af forløbet.
Samtidigt er mindst 40 personer er mødt op i den australske by Wyong, hvor familien er fra, for at sørge over drabet på den fireårige dreng.
Myndigheder kan ikke følge med
Det er ifølge oppositionen et kendt problem, at de sociale myndigheder er underbemandede.
Det udtaler den såkaldte skyggeminister for familier og fællesskab, Natascha Maclaren-Jones.
“Frontlinjepersonalet gør alt, hvad de kan under kronisk underbemanding og uholdbare arbejdsbyrder, men systemet bliver presset ud over sine grænser,” tilføjer hun.
Moren og sønnen skulle ifølge flere kilder have boet alene sammen, og sagen forventes at komme for retten igen i september.
“Hvil i fred, smukke dreng. Du har sat et præg på hvert eneste medlem af dette samfund,” afslutter arrangøren af mindehøjtideligheden, Haylee Elizabeth Dickinson.
