Irans missilteknologi er ifølge Israels militær så vidtgående, at det kan udfører missilangreb i byer som London og Paris, lyder det.
Krigen fortsætter med voldsomme angreb i flere lande i Mellemøsten natten til søndag.
Her har Iran udført en række angreb på nabolande, mens den iransk-støttede militære gruppe Hizbollah har dræbt en israelsk bilist.
Men selv om konflikten lige nu i Europa primært kan mærkes på de økonomiske konsekvenser, så kommer Israel med en dyster advarsel.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge det israelske militær, IDF, har Iran for første gang benyttet sig af et missil, der har en distance på over 4000 kilometer.
I et opslag på det sociale medie X skriver IDF lørdag aften, at man i længere tid har advaret mod missilet.
“Vi har hele tiden sagt det: Det iranske terrorregime udgøre en global trussel. Nu med missiler, som kan nå helt til London, Paris eller Berlin,” lyder det i opslaget.
I har militæret såvel lavet et kort med en illustration af, hvor langt missilet kan nå. Her er Danmark indenfor rækkevidde.
Advarslen kommer ifølge B.T., efter Iran tidligere forsøgte at angribe øen Diego Garcia i Det Indiske Ocean – cirka 3800 kilometer fra Iran, som huser en fælles amerikansk-britisk militærbase.
“Det iranske terrorregime har udført angreb mod 12 lande i regionen og udvikler en kapacitet, der udgør en meget større trussel,” lyder det fra IDF.
Iran har tidligere sendt missiler mod Tyrkiet, som er blevet skudt ned af Natos forsvarssystemer.
