Skoler i en kommune går nu ud og advarer mod handlinger med alvorlige konsekvenser. Ifølge kommunen har skoler gennem den seneste tid haft kendskab til flere sager, hvor den samme type kriminalitet går igen.
SSP oplever ifølge en kommune flere sager, hvor unge bliver lokket til at begive sig ud i en handlig med alvorlige konsekvenser.
Den seneste tid har kommunens SSP nemlig haft kendskab til flere sager, hvor unge er blevet udnyttet i forbindelse med falske online-handler.
I en pressemeddelelse oplyser det, at eleverne enten er blevet bedt om – eller uopfordret har fået – overført penge til deres bankkonto eller MobilePay.
Efterfølgende er de blevet instrueret i at hæve og videregive pengene til andre.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Tønder Kommune skriver, at fænomenet er blevet konstateret på tre forskellige skoler i kommunen.
I alt er der kendskab til fem til seks sager, lyder det.
Man stiftede for første gang bekendskab med kriminaliteten før jul.
De unge er i flere tilfældet blevet lokket med omkring 100 kroner for at hæve og videregive pengene, der typisk ligger på beløb mellem 800 og 1000 kroner.
‘Tønder Kommune gør opmærksom på, at der er tale om en alvorlig form for kriminalitet. Deltagelse – også hvis man blot stiller sin konto til rådighed eller hæver penge for andre – kan medføre, at man bliver straffet som medskyldig,’ advarer kommunen i pressemeddelelsen.
I de tilfælde, hvor der bliver overført penge til den unge persons MobilePay uden forudgående aftale, men vedkommende alligevel hæver pengene og aflevere dem, er handlingen også strafbar.
Tønder Kommune opfordrer samtidig forældre i kommunen til at tale med deres børn om følgende:
- Aldrig at stille bankkonto, MobilePay, MitID eller betalingskort til rådighed for andre
- Aldrig at hæve penge for andre – heller ikke hvis pengene er overført uden aftale
- At tilbud om “nemme penge” ofte er forbundet med kriminalitet
- At sige nej og søge hjælp, hvis man føler sig presset eller truet
- At kontakte en voksen og eventuelt Politiet i sådanne situationer
