Efter ti år som politisk ordfører sender Konservatives Mette Abildgaard stafetten videre.
Mens de fleste venter på regeringsforhandlingerne går op, så har partierne lige nu et pusterum til at få uddelt ordførerskaber efter valget i marts.
Og nu har Konservative fået kabalen til at gå op ved en af de mest iøjnefaldende ordførerskaber: politisk ordfører.
Partiet skriver nemlig i en pressemeddelelse, at Mette Abildgaard fratræder ordførerrollen efter ti år.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I stedet bliver det 31-årig Frederick Bloch Münster, der fremover vil have ordførerskabet på Christiansborg.
Mette Abildgaard skal fremover være gruppeformand for Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe. Hun er dog helt tryg ved at give rollen videre.
‘Jeg glæder mig meget til at fortsat at være en del af store politiske debatter og til at dække sagerne sammen med en stærk profil som Frederik Bloch Münster. Han har allerede vist, at han kommunikerer konservativ politik tydeligt både i folketingssalen og i offentligheden. Jeg er derfor helt tryg ved at give stafetten videre,’ siger hun i pressemeddelelsen.
Frederik Bloch Münster har været i Folketinget siden 2024, da han overtog Niels Flemmings Hansens mandat i Sydjyllands Storkreds, da sidstnævnte blev valgt til EU-parlamentet.
Han har i en ni måneder lang periode til maj sidste år vikarieret som politisk ordfører, efter at Abildgaard gik på barselsorlov.
Han er dog meget beæret over nu at få tildelt ordførerskabet på en mere permanent basis.
‘Det er en stor tillidserklæring at blive udpeget som politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, og jeg går til opgaven med stor respekt og ydmyghed’.
‘Partiet står stærkt med Mona Juul i spidsen, og jeg glæder mig til at bidrage til at styrke vores politisk regning yderligere,’ lyder det fra Bloch Münster.
Ifølge partiformanden Mona Juul, der i den seneste tid har været i Statsministeriet for at forhandle med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), er Konservative også i trygge hænder med partiets nye politiske ordfører.
Det skyldes blandt andet, at den 31-årig vestjyde er en ‘skarp debattør’.
‘Frederik Bloch Münster har de seneste to år markeret sig tydeligt på blandt andet klima, skat og udlændingepolitik. Han er en klar og stærk stemme for Det Konservative Folkeparti i den offentlige debat, og jeg er meget glad for, at hun skal være politisk ordfører,’ siger partiformand Mona Juul.
Mona Juul takker i samme ombæring Mette Abildgaard for sit engagement i de ti år, hun sad på posten.
‘Mette har været dygtig til at udfolde vores politisk her, der og alle vegne de seneste mange år, og det skyldes vi hende en stor tak for. Nu glæder jeg mig over, at vi kan få kommunikeret endnu mere om vores politik med Frederik som politisk ordfører og Mette som gruppeformand,’ siger hun.
Frederik Bloch Münster understreger desuden, at han ser frem til samarbejdet med både erfarne profiler i partiet, men også de nye kræfter, der er kommet, efter at Konservative ved Folketingsvalget i marts fik fremgang og flere mandater.