Skandaleramt moské snyder med skattekroner: Ny drejning i sagen glæder politisk parti

Den skandaleramte moské Al-Hidayyah har snydt med danskernes skattekroner, hvilket så ud til, at de skulle slippe afsted med uden konsekvenser.

Den ansvarlige borgmester, kultur- og fritidsborgmester i København Mia Nyegaard (RV), mener nemlig ikke, at moskéen skal tilbagebetale pengene.

Men det var der flere, som ikke var helt enige i.

Derfor har Ankestyrelsen valgt at gå ind i den forbløffende sag om den skandaleramte Al-Hidayyah-moskés snyd med skattekroner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses indgangen til Al-Hidayyah-moskéen i Københavns Nordvestkvarter

Det fremgår af et brev, som B.T. er i besiddelse af.

Det gør de til store glæde for Niels Peder Ravn, som er De Konservatives medlem af borgerrepræsentationen.

“Jeg synes, det er dejligt, at vi har en myndighed, som holder øje med, hvad der foregår ude i de kommunale forvaltninger”, fortæller han til B.T.

En del af Ankestyrelsens opgaver er blandt andet at holde øje og føre kontrol med, om kommuner og regionerne overholder den danske lovgivning.

Det vil altså sige, at når Ankestyrelsen rejser tilsynssager, vil det ske ud fra den vurdering, at en kommune eller region har handlet i modstrid med loven.

Mia Nyegaard er godt bekendt med, hvordan moskeen har snydt med skattekroner, men hun vil ikke kræve pengene tilbagebetalt.

Derfor vil Ankestyrelsen kræve en forklaringer inden, at der eventuelt bliver rejst en tilsynssag.

Niels Peder Ravn fortæller, at man fra Det Konservative Folkepartis side forgæves har forsøgt at få forvaltningen til at kræve pengene tilbagebetalt, men at man ikke møder den store vilje hos borgmesteren.

“Derfor betrygger det mig, at vi faktisk har en myndighed, som på eget initiativ tager det her op, som jo virker dybt urimeligt”, siger han videre.

Mia Nyegaard mener ikke, at der er grundlag for at kræve pengene tilbagebetalt. Hun lægger derimod vægt på, at kommunen har valgt at hjælpe foreningen bag Al-Hidayyah-moskeen med at sikre, at den fremover opfylder kravene for at modtage tilskud.

Den løsning er Niels Peder Ravn ikke tilfreds med. Han fortæller ydermere, at det er gået hen og blevet principielt for ham og selvfølgelig skal de penge tilbagebetales.

Han mener, at det er et stort problem, at nogle embedsmænd nu hjælper foreningen med at søge flere penge i stedet for at kræve dem tilbage, som de har modtaget i strid med reglerne.