Skandale-operation: Dansk kvinde blev syet forkert sammen

Sygehuset har fået kritik for operationen.

‘Fejlen er dybt beklagelig’.

Sådan lyder det fra kommunikationsafdelingen på et dansk sygehus, der har modtaget alvorlig kritik efter en skandalesag.

På sygehuset skulle en 61-årige kvinde sidste år gennemgå en operation, som gik helt galt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Kirurgen tog nemlig fejl af en vene og en pulsåre i kvindens ben, hvilket førte til, at kirurgen forbandt dem forkert.

Det er der efterfølgende blevet klaget over, og kirurgen har siden fået kritik af Styrelsen for Patientklager for at have ‘handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard’.

Det skriver mediet tvSyd.

Den fejlslagne operation fandt sted på Kolding Sygehus, hvor det i et svar fra kommunikationsafdelingen lyder, at man ‘tager kritikken til efterretning.’

Efter operationen fortalte den kvindelige patient om smerter, følelsesløshed og en kold fod.

Herefter blev hun efter sit eget ønske flyttet til et andet behandlingssted og fik rettet op på fejlen, skriver mediet.

Pulsårerne, der også kaldes arterierne, er de blodårer, der fører blodet fra hjertet ud i kroppens mindre blodårer.

Venerne er de blodårer, der fører blodet den anden vej fra kroppens mindre blodårer til hjertet.

Kørte ud foran en lastbil: Fronten af bilen blev skrællet af