Sigtet i dødelig voldssag: Fortid med voldtægtsdom og drabsforsøg

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den 31-årige mand, der er sigtet for et knytnæveslag, som kostede en svensk mand livet til et VM-arrangement på Islands Brygge, har en alvorlig kriminel fortid.

Han er tidligere dømt for flere voldtægter, grov vold og senere også drabsforsøg.

Den 31-årige blev i sidste uge varetægtsfængslet, efter at han er sigtet for at have slået en 32-årig svensk mand med et knytnæveslag under et VM-arrangement.

Den svenske mand kom efterfølgende i kritisk tilstand og døde senere af sine kvæstelser.

Nu viser det sig, at den sigtede tidligere er dømt i flere alvorlige straffesager.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Billederne viser polititets massive opbud ved Islands Brygge efter det skrækkelige overfald, der tog livet af en mand. (Arkivfoto).

Ifølge en dom fra Københavns Byret blev han i 2014 idømt to år og ni måneders fængsel for blandt andet gentagne voldtægter, grov vold og trusler mod sin daværende 18-årige kæreste.

Det skriver B.T.

Overfaldte hende midt i shoppingcenter

Ifølge dommen begyndte overgrebene med et voldeligt overfald i Field’s i København, hvorefter kvinden blev udsat for et længerevarende mareridt i parrets lejlighed.

Retten fandt det bevist, at den dengang 19-årige mand flere gange voldtog kvinden og tvang hende til andre seksuelle handlinger.

Samtidig blev hun udsat for omfattende vold med slag, spark, bid og pisk med et bælte, mens manden bar boksehandsker.

Under forløbet fremsatte han også en række grove dødstrusler mod kvinden.

Den kriminelle løbebane stoppede dog ikke dér.

Under grundlovsforhøret i sidste uge kom det frem, at den nu 31-årige mand i 2017 blev idømt syv års fængsel for drabsforsøg.

Nu er han igen i politiets søgelys – denne gang sigtet for vold med døden til følge efter episoden, hvor en 32-årig svensk mand mistede livet.

Sagen efterforskes fortsat, og den 31-årige er varetægtsfængslet. Der er endnu ikke taget endelig stilling til den videre tiltale.

Politet leder efter medgerningsmænd

Tidligere på eftermiddagen meldte Københavns Politi nyt ud i sagen fra Islands Brygge.

Efterforskningen er nemlig fortsat i gang, efter at en 32-årige svensker tirsdag aften blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København og efterfølgende erklæret død.

Mandag oplyser Københavns Politi, at man stadig arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder i sagen.

“Herunder også om der var andre medgerningsmænd,” lyder det i en mail sendt til Ritzau.

På nuværende tidspunkt er en 31-årig mand varetægtsfængslet for vold i sagen.

Mandag oplyser politiet også, at det gerne vil høre fra vidner, som overværede episoden på Islands Brygge tirsdag aften.

“Er der vidner, der har overværet episoden, eller som har oplysninger til sagen, hører vi meget gerne fra dem. De kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4 eller sende os et tip via politi.dk,” skriver politiet i en mail til Ritzau.

Den 31-årige sigtede i sagen blev varetægtsfængslet fredag.

Han er nærmere bestemt sigtet for at have tildelt offeret et hårdt knytnæveslag på halsen eller kæben, så svenskeren umiddelbart efter faldt til jorden. Offeret fik svære skader på hals og hoved.

Herunder kan du se flere af Presse-fotos.dks billeder fra Islands Brygge tirsdag aften i sidste uge:

Annonce
Annonce
Annonce