Onsdag sidst på eftermiddagen er shoppingcenteret blevet evakueret, da der er gået en melding om brand på stedet.
Flere beredskabskøretøjer er netop ankommet til stedet, hvor alle mennesker er blevet bedt om at forlade centeret.
Brandalarmen gik omkring klokken halv fem ved Friis Shoppingcenter i Aalborg.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er på nuværende tidspunkt ingen informationer ude, så det vides ikke, hvad der skyldes den pludselige brandalarm.
Der skulle ikke være nogle tilskadekomne og alle mennesker har forladt centeret i fred og fordragelighed.
Presse-fotos.dk følger med og opdaterer, hvis der skulle komme nyt om situationen i centeret.