Sender stikpille til Støjberg: Dengang strømmede flygtninge ind

Arkivfoto

Mette Frederiksen (S) kommer i forbindelse med Socialdemokratiets udlændingeudspil med en stikpille mod den tidligere minister og nuværende formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg.

Socialdemokratiet præsentere tirsdag en nyt udlændingeudspil.

Det kommer ifølge statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med, at der er fornyet frygt for, at der kommer flygtningestrømme til Danmark, efter at krigen i Iran er brudt ud.

Og derfor skal det nye udspil nu sørge for, at flygtningesituationen fra 2015 ikke gentager sig, lyder det.

Se også
Løkke ville undgå ultimative krav – men her er hans ‘røde linje’

“Vi må for alt i verden undgå en gentagelse af situationen tilbage i 2015, hvor flere end en million flygtninge og migranter fra særligt Syrien kom til Europa. Dengang var Inger Støjberg minister, siger Mette Frederiksen med en pludselig stikpille mod den tidligere Udlændinge- og Integrationsminister.

Hun mener ikke, at regeringen dengang var godt nok forberedt på krisen, og at en del af problemerne med integrationen i dag skyldes det.

Derfor vil Socialdemokratiets udspil nu sørge for, at Danmark fortsat har status som foregangsland i Europa, når det omhandler stram udlændingepolitik.

Partiet vil derfor indføre en række stramninger fremadrettet. Det gælder blandt andet, at man vil oprette et udrejsecenter i tredjeland, forberede aktivering af den dansk asylbremse og forstærke indsatsen for at stoppe fremtidige asylstrømme til Europa.

Især spørgsmål et om at have et udrejsecenter i tredjeland har været meget omdiskuteret i Folketinget. Det skyldes de mange sager omkring udvisningsdømte kriminelle, der har raseret i området omkring udrejsecenteret Kærshovedgård i Midtjylland.

Tidligere har et land som Rwanda været på tale som en kandidat til et udrejsecenter i et tredjeland.

Socialdemokratiet vil også tage førtidspension fra flere kriminelle, lyder det på pressemødet tirsdag.

“Vi har eksempler på folk, som påstår, at de er for syge til at arbejde, men åbenbart ikke for syge til at begå kriminalitet hvert eneste år,” lyder det fra partiets udlændingeordfører Frederik Vad.

Det nye udlændingeudspil forudsætter, at Socialdemokratiet efter valget igen kommer i en regering. Og den socialdemokratiske politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, fastslår, at ligegyldigt hvordan mandaterne falder efter valget, så vil Socialdemokratiet ikke vige fra den stramme udlændingepolitik.

Socialdemokratiet vil derfor gennemføre den udvisningsreform, som blev præsenteret med Venstre og Moderaterne før valget, lyder det.

Her er Socialdemokratiets udspil

Se alle punkterne i Socialdemokratiets udlændingeudspil herunder:

  1. Forstærke indsatsen for at stoppe fremtidige asylstrømme til Europa. 
  2. Forberede aktivering af den danske asylbremse. 
  3. Målrette mere hjælp til nærområderne. 
  4. Udvise flere kriminelle udlændinge.
  5.  Strammere kontrol med kriminelle udlændinge uden lovligt ophold. 
  6. Oprette udrejsecenter i tredjeland. 
  7. Indføre ny model for udvisningssager. 
  8. Udvide advarselsordningen fra 2017 med tilbagevirkende kraft. 
  9. Ingen børn skal arve kriminalitet. 
  10. Nye statsborgere skal dele demokratiske værdier.
  11.  Tildele karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte.
  12.  Frakende førtidspension ved overtrædelse af straffeloven.
  13.  Styrke indsatsen mod svindel i kiosker.
  14.  Danmark skal ikke blive et etnisk klassesamfund. 
  15. Gøre flere erhvervsordninger landespecifikke.
  16.  Lukke landbrugspraktikantordningen. 
  17. Styrke samarbejdet med udvalgte EU-lande om arbejdskraft. 
  18. Indføre sprogkrav til udlændinge.
Se også
Lægeformand slagter S-forslag: Strider mod lægeløfte
Se også
15 erhvervsorganisationer laver kampagne mod S-forslag om formueskat