Se video: Landsstjerne i vild slåskamp

Bølgerne gik pludselig højt, da den danske ishockey-stjerne, Oliver Bjorkstrand, pludselig kom i slåskamp midt under kampen mod  Toronto Maple Leafs’ Simon Benoit.

De to spillere havde tidligere været i en hård duel og der var tilsyneladende mere at diskutere og slås om da duellen var overstået.

Pludselig stod begge spillere uden handsker på og slog ud efter hinanden midt på isen.

Der bliver både hevet i kraven og flere knytnæveslag bliver sendt gennem luften. En situation, som danskeren fra Herning var nødt til gøre noget ved.

Det oplyser han til sit hold Seattle Krakens hjemmeside.

 “Når jeg ender i sådan en situation, prøver jeg bare at holde fast og få sendt et par slag afsted”, lyder det fra Oliver Bjorkstrand.

Selvom herningenseren har haft utallige kampe i sin karriere, så er det blot hans anden slåskamp i karrieren.

“Jeg er tydeligvis ikke ekspert i det, men nogen gang sker det bare, og så er det med at give det et skud” fortæller han til hjemmesiden.

Seattle Kraken tog sejren mod Toronto Maple Leafs, men hvem der vandt slåskampen kan du selv bedømme ved at se videoen herunder.