Siden klokken 14 mandag har der været gang i en voldsom naturbrand omkring Skagen.
Dagen derpå har branden stadig været i gang, men under kontrol.
‘Flere end 100 fastansatte, frivillige og værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Sjælland og Bornholm har de seneste dage assisteret Nordjyllands Beredskab ved naturbranden syd for Skagen’, skriver Beredskabsstyrelsen på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Undervejs i forløbet har man måtte tilkalde assistance fra mange forskellige brandstationer.
Det gælder blandt andet Frederikshavn, Ålbæk og Skagen.
Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget branden i Skagen.
Mens Nordjyllands Beredskab har slukket branden i toppen, så er der en glødebrand i bunden. Det oplyser skadestedsleder Per Hansen til TV 2 Nord.
‘Det er dét, som besværliggør vores indsats’, siger han.
Tirsdag aften er der stadig mange brandmænd tilbage i området.





























