Kong Frederik fører en over 100 år gammel tradition videre, når han deltager i den årlige bukkejagt i Almindingen på Bornholm.
Hvert år den 16. maj markeres starten på jagtsæsonen med den traditionsrige bukkepremiere.
I mere end 100 år har det været en fast kongelig tradition, at medlemmer af kongefamilien deltager i årets første bukkejagt i Almindingen på Bornholm – og i år er ingen undtagelse. Fredag fortsætter kong Frederik arven, når han skyder jagten i gang.
Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
Den kongelige deltagelse i bukkejagten går helt tilbage til 1913, hvor Christian 10. for første gang deltog i begivenheden. Han indførte senere sin søn, Frederik 9., i traditionen – og siden har jagten været et fast punkt for flere generationer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Frederik 9. blev en hyppig gæst på Bornholm i jagtsæsonens begyndelse, og traditionen blev videreført af Prins Henrik, der også introducerede sin søn, daværende kronprins Frederik, til jagten i Almindingen.
Kongeskibet ‘Dannebrog’ har ofte været den kongelige transport til øen – og fungeret som residens under opholdet. Torsdag ankom kongen da også til Bornholm ombord på ‘Dannebrog’.
Selve bukkejagten finder sted fredag i Almindingen.
Presse-fotos.dk var til stede, da ‘Dannebrog’ lagde til kaj, og bringer billeder fra ankomsten.
Se billederne nedenfor:




