Tusindvis af besøgende i pinsen oplevede autentiske vikingekampe, storslåede ridderturneringer og levende historisk håndværk i øjenhøjde.
Efter flere års fravær fra byen vendte ‘Københavns Historiske Marked’ endelig tilbage til Valbyparken i Københavns Sydhavn. Tidligere på året blev det officielt meldt ud, at det populære marked igen vil finde sted i den grønne oase.
Dermed blev historiske kampscener, levende håndværk og autentisk markedsstemning endnu engang levendegjort i hovedstadens næststørste park.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det historiske marked fandt sted over fire dage i pinsen, fra 6. til 9. juni, hvor både store og små strømmede til for at opleve historien på tæt hold.
Mere end 1.000 engagerede aktører deltog og formidlede med stor passion livet i vikingetiden og middelalderen – til glæde for nysgerrige børn, historieinteresserede voksne og alle derimellem.
En af årets store attraktioner var den traditionsrige ridderturnering, hvor modige riddere i fuld rustning krydsede lanser i et dramatisk og medrivende show.
Derudover kunne man opleve vikingekampe med autentiske våben og teknikker, og ikke mindst et spektakulært flagkastershow, hvor italienske performere jonglerede med farvestrålende flag i imponerende formationer.
Presse-fotos.dk var til stede under ‘Københavns Historiske Marked’ og bringer billeder fra begivenheden. Se billederne nedenfor:








