Den længeventede sag om Henrik Sass Larsen, der er blevet fundet i besiddelse af store mængder overgrebsmateriale mod børn, nærmer sig sin afslutning.
Inden dommen blev afsagt omkring klokken 13, tog Henrik Sass Larsen ordet i retten.
Her ville han gerne undskylde over for en lang række mennesker.
“Jeg har lidt, jeg gerne vil sige. Jeg skal nok gøre det kort. Jeg har igennem lang tid i det offentlige rum og i retten talt om min personlige ulykke og den fejl, jeg har begået. Det har haft store konsekvenser ud over min person. Jeg vil gerne give en undskyldning til alle dem, der er offer for misbrug. Jeg kender rigtig mange af jer. Meningen var, at jeg skulle finde dem, der gjorde det mod mig. Undskyld, det er jeg ked af”, fortæller Henrik Sass Larsen i retten i følge TV 2.
Herefter beklagede han over for sin familie, der har måtte lide på baggrund af hans valg, han fortæller at han har “overtrukket på deres konto af omsorg”.
Dommen
Thi kendes for ret.
Henrik Sass Larsen er netop blevet idømt fængsel i fire måneder.
Det er en enig domsmandsret, der er nået frem til straffen.
Retsformanden fortæller Sass Larsen, at han er blevet frikendt for dukken, som politiet glemte at tage med sig, da de ransagede hans hjem første gang.
Henrik Sass Larsens forsvarer oplyser efter dommen, at der vil blive taget forbehold for anke. Den beslutning bliver dog ikke taget i dag.
Dermed er retssagen slut for i dag. Henrik Sass Larsen modtager altså en ubetinget fængselsstraf på fire måneder for besiddelse af enorme mængder overgrebsmateriale mod børn.
Fire måneder kostede det, at sidde og downloade billeder og videoer, hvor flere hundrede børn er blevet fuldstændigt traumatiseret og ødelagt, for den tidligere hovedperson i Socialdemokratiet.
De forfærdelige anklager mod Sass Larsen: “Børn er blevet gjort fortræd”