Sarah Grünewald lander nyt værtsjob

Den tidligere ‘Vild med Dans’-vært er aktuel med et nyt program, hvor hun deler værtstjansen med ernæringsekspert Morten Elsøe.

Søndag var der gode nyheder at hente for tilhængere af den tidligere ‘Vild med Dans’-vært Sarah Grünewalds livlige personlighed.

I et hemmelighedsfuldt opslag på hendes Instagram-story skrev hun:

“Man kommer ikke sovende til en skid, og i morgen er der altså nye ting ‘på bloggen’. Jeg har haft travlt, været ny i job, fået en ny (pisse sej) kollega, og i morgen går det hele altså i luften. Held og lykke til os!”

Mandag kan den 41-årige vært løfte sløret for, hvilket job hun nu har kastet sig ud i.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Slår bremsen i

Afsløringen kom i et Instagram-opslag, der denne gang havde podcastplatformen Podimo som den primære afsender.

I opslaget toner Sarah Grünewald frem i en video, hvor hun spørger:

“Er sukker virkelig hjernens allerværste fjende? Er der nogle fordele ved kun at spise kød? Kan man holde sig slank og leve længere ved at faste?”

De spørgsmål – og mange flere – vil hun fremover forsøge at svare på med sin medvært Morten Elsøe.

Se også
Andreas Odbjerg udgiver ny sang efter hospitalsindlæggelse

Elsøe kalder sig selv ‘uddannet ernæringsnørd’, og han ved derfor en ting eller to om, hvad der egentlig er godt for kroppen.

I podcastserien ‘Detox dit feed’ tager de to værter udgangspunkt i de mange ofte velmente, men ikke altid helt sandfærdige, sundhedstips og -trends, der flyder over på de sociale medier.

“Er du også snothamrende forvirret over, hvad du skal gøre for at leve sundt? Så er der ikke noget at sige til det. For hver dag bliver vi bombarderet med klip fra selvudnævnte sundhedseksperter, der lyder som om lige præcis de har svaret. Men har de nu også det? Lad os lige slå bremsen i og kigge på, hvad de påstår, og hvad der i virkeligheden er evidens for. Det kigger vi på i ‘Detox dit feed’,” fortæller Morten Elsøe i Instagram-videoen.

Første afsnit af podcasten – hvis navn synes at være inspireret af en anden Morten Elsøe-podcast, ‘Detox din hjerne’ – kan høres nu på Podimo.

Korte videoer