Det er en lukrativ forretning for landets kommuner når du parkerer din bil, og det er en stigende indtjæning. Særligt for de store kommuner.
Den er aldrig rar at komme tilbage til.
Den lange gule seddel i vinduesviskeren.
Parkering er i mange kommuner, særligt i de større byer, et stærkt debatteret emne. Men for det meste handler det om, hvor og hvor svært det kan være at finde en plads.
Nu sætter interesseorganisation fokus på, hvor meget kommunerne faktisk tjener på parkering.
(Artiklen fortsætter under billedet)
FDM er i dag kommet ud med en oversigt over, hvor meget forskellige kommuner tjener på parkering.
Betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter indgår i denne opgørelse. Og de er i udvikling.
Helt præcist betalte bilisterne sidste år 1.394.797.255 kroner for parkering, hvilket er ny rekord. Det viser FDM’s gennemgang af de kommunale bruttoindtægter fra parkering i 2025.
Og nok ikke overraskende er det de største kommuner, der ligger i toppen af tabellerne.
Københavns Kommune indtjente sidste år 182.700.000 kroner på parkeringskontrol, samtidig med at den indtjente 692.700.000 kroner på betalingsparkering.
Det er en stigning på 22 procent i forhold til sidste år, lyder det fra FDM. Samlet har Københavns Kommune derfor en bruttoindtægt på parkering på over 865 millioner kroner.
Aarhus og Frederiksberg Kommune ligger på lidt over henholdsvis 150 og 100 millioner kroner brutto samlet.
FDM anerkender, at der i nogle kommuner er et behov for at regulere trafikken med betalingsparkering og parkeringskontrol.
Men de mener ikke, at det bør ske med profit for øje.
“En bil, der holder til fare eller gene, eller som ikke har betalt, skal have en p-afgift. Men når bilister klager over mere end hver 10. p-afgift, bør man som kommune give sin parkeringskontrol et servicetjek,” siger Stina Glavind i en pressemeddelelse.
