Regeringen arbejder på tiltag for at få syriske flygtninge til at rejse hjem, alligevel har langt over 1000 syere fået permanent opholdstilladelse i Danmark i det seneste år.
I perioden fra december 2024 til oktober i år fik 1124 syrere permanent opholdstilladelse i Danmark.
Det fremgår af en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Derudover er der stadig 1225 sager fra samme perioder, der endnu ikke er færdigbehandlet.
Det skriver B.T.
Permanent opholdstilladelse giver ret til at bo og arbejde i Danmark uden en udløbsdato.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Tildelingen af de mange opholdstilladelser sker samtidigt med, at rekordmange syrere tager imod statens pengetilbud og rejser tilbage til Syrien.
Hele 413 personer havde ved udgangen af september benyttet sig af den såkaldte repatrieringsordning og rejst tilbage til Syrien.
Repatrieringsordningen betyder, at flygtninge kan få helt op til 250.000 kroner for at forlade Danmark. Beløbet skal blandt andet dække rejseudgifter, integrationsudgifter og sygesikring.
Tallet var rekordstort for ordningen. Til sammenligning benyttede 94 personer sig af ordningen og rejste frivilligt til Syrien. Det oplyste Udlændinge og Integrationsministeriet i november.
Så sent som i weekenden var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på besøg i Syrien, hvor temaet var tvangshjemsendelser, skriver B.T.
Den danske regering vil kunne tvangshjemsende syrere, der har begået kriminalitet i Danmark, og andre uden lovligt opholdsgrundlag.
Løkkes besøg fandt sted, knap et år efter at præsident Bashar al-Assad og hans regime blev væltet af oprørsstyrker under en lynoffensiv i december.
Forud for det går mange år med borgerkrig i landet.
Karoline død i tragisk højresvingsulykke: Blomsterhav vokser stadig