Så mange ministre deltager IKKE i folkemødet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Ny minister for natur og dyrevelfærd bliver hjemme fra Folkemødet på grund af arbejde med kvælstofregulering.

Traditionen tro valfarter toppolitikere til klippeøen Bornholm i disse dage for at deltage i den årlige demokratifestival Folkemødet.

Det er dog ikke alle, der har fundet tid i kalenderen til festivalen, der bliver afholdt i kystbyen Allinge.

Knap hver tredje af den nye regerings 21 ministre kommer ikke til at deltage i Folkemødet i år.

Det gælder blandt andre Christian Rabjerg Madsen (S), der er blevet minister for natur og dyrevelfærd. Det skyldes, at han har arbejde med “implementeringen af aftalen om kvælstofregulering”, oplyser hans ministerium.

Foruden ham bliver yderligere fem af den såkaldte firkløverregerings ministre hjemme.

Den efterhånden erfarne minister fra Socialdemokratiet Jeppe Bruus deltog sidste år i flere arrangementer under Folkemødet i sin daværende rolle som minister for grøn trepart.

Men i sin nye rolle som forsvarsminister bliver han ikke at fange på festivalen, da han ikke deltager i år.

Det samme gælder Ane Halsboe-Jørgensen (S), der er blevet beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, SF’s Signe Munk, der er blevet by-, land- og transportminister, samt De Radikales nye ministre – kulturminister Zenia Stampe og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.

Hos Foreningen Folkemødet, der arrangerer den årlige demokratifestival, har direktør Signe Saabye Ottosen forståelse for, at Folkemødet må vige i en ministerkalender.

– Ideelt set så vi også gerne, at alle politiske beslutningstagere i landet deltog.

– Det havde været en fantastisk mulighed for almindelige mennesker at gå i dialog med de folkevalgte. Men vi har fuld forståelse for, at landet skal regeres, og at det kræver noget.

Festivalen Folkemødet foregår i år fra 11. til 13. juni i Allinge, hvor der i løbet af de tre dage vil være mere end 3800 arrangementer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce