Så mange kulturpas har regeringen delt ud

Siden kulturpasset gik i luften den 30. september har over 1.251 unge fra den pågældende målgruppe fået tildelt et kulturpas. Her er der uddelt felst

De første 1.251 kulturpas, som er givet til unge i Danmark, er blevet tildelt bredt.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Der er indtil videre tildelt flest kulturpas i Region Syddanmark.

Hele den samlede målgruppe udgør omkring 45.000 danske unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, ikke er i over 18 timers beskæftigelse eller er i gang med en uddannelse.

Desuden omfatter kulturpasset også de cirka 9.000 unge, der er i gang med en forberedende grunduddannelse (FGU).

I alt har 2.350 kulturinstitutioner i Danmark meldt sig til forsøget med kulturpas.

”Kulturpasset er ambitiøst. Det er ikke noget, vi har prøvet før. Det er en meget svær opgave at nå den her gruppe unge, som hverken har et arbejde eller er i gang med en uddannelse. Indtil videre har utallige indsatser ikke virket, så det glæder mig, at mange allerede har meldt sig til. Jeg håber på, at kulturpasset kan give de unge nogle gode oplevelser og nye fællesskaber,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Kulturpasset er et digitalt betalingskort, som kan bruges i fællesskab med andre på oplevelser og aktiviteter i hele landet. Når man er godkendt til et kulturpas, vil der gå op til 24 timer, før kulturpasset er aktivt og kan bruges i kultur- og idrætslivet

“Det er meget positivt at se, at så mange unge allerede har vist interesse for kulturpasset. Vi tror, at idrætten kan være en døråbner til sunde fællesskaber, trivsel og nye muligheder – både til glæde for de unge, for vores idrætsforeninger og for samfundet. Derfor er vi stolte af at være med til at løfte og udbrede kulturpas, og vi glæder os til at byde endnu flere velkommen i idrættens fællesskaber,” siger formand for Danmarks Idrætsforbund Hans Natorp.

Sådan her er fordelingen af kulturpas ifølge Kulturministeriet.