Så er det endelig officielt: Skandaleramt kendis lukker sit selskab

Han kom i kraftig modvind, da det pludselig kom frem, hvordan Go’ Morgen Danmark-darlingen havde udøvet plagiat.

Christian Bitz har været væk fra rampelyset længe, men nu er der nyt i den pinlige sag.

Hans selskab, Bitz A/S, tabte en meget omtalt plagiatsag mod keramikeren Kasper Würtz.

Nu har Bitz langt om længe taget konsekvensen og er begyndt nedlukningen af Bitz A/S.

Ifølge Se og Hør fremgår det af Virk – det offentlige virksomhedsregister – at nedlukningen er i fuld gang i form af en såkaldt frivillig likvidation.

Den blev vedtaget og sat i værk 11. september.

Christian Bitz blev kendt og berømt, da han ofte medvirkede i Go’ Morgen Danmark, hvor han kom med gode kostråd til danskerne, og slog et slag for ‘det uperfekte’.

De senere år er han dog ikke en særlig populær herre ude i stuerne.

Det store skred skete, da han blev dømt til at betale et stort millionbeløb for at have krænket keramikeren Kasper Würtz’ ophavsret omkring en stentøjsserie.

Den sag blev endegyldigt afgjort i 2023.

Christian Bitz har ikke kommenteret den nyeste udvikling.

Du skal ikke længere betale: Stor dansk kommune får nu gratis busser