Rykker massivt ud: Tre biler brager ind i hinanden

Både ambulance, politi og brandvæsen har søndag været til stede ved et uheld, hvor tre biler er kørt ind i hinanden.

Der har været massivt kø på en travl strækning på Sjælland, efter at tre biler har været impliceret i et uheld søndag eftermiddag.

På billeder fra Presse-fotos.dks udsendte ses flere af bilerne hårdt medtaget af uheldet.

Både ambulancer, brandvæsen og politi har været på ulykkesstedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er dog ikke sket noget alvorligt med førerne af bilerne. Det oplyser Lee Skeen, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Presse-fotos.dk.

“Tre personer er blevet kørt på hospitalet til tjek, men de har kun fået overfladiske skræmmer,” siger han.

Det er på Rute 211 Frederikssundsvej ved Veksø, at uheldet er sket.

Det er ifølge vagtchefen ukendt, hvad de præcise omstændigheder omkring uheldet er.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.51.

På billeder fra vores udsendte ses det, at trafikken har været påvirket som følge af uheldet. Lee Skeen kan dog ikke oplyse andet, end at politiets patruljer forlod stedet klokken 17.

Brandvæsnet har også været til stede ved oprydningsarbejdet.

Se også
Læs den sjove samtale her: Dansk OL-vinder vidste ikke, at han talte i telefon med kongen

Korte videoer