Rydder op i Vestegnens problembørn

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Oprydningsarbejdet er gået i gang, og der er masser at se til

Det har langt fra været en snorlige linje, der har defineret købmandskabet på Vestegnen de sidste par sæsoner.

Seneste transfervindue bød på mange indkøb, men få store gennembrud. Til gengæld voksede gruppen af spillere, som fylder mere på lønningslisterne end på fodboldbanen.

Men nu er der forløsninger i sigte.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivbillede

Første skridt i at rydde op i de udstødte reserver er taget.

Et halvt år efter, man købte ham for over 20 millioner kroner, er den 26-årige kantspiller blevet udlejet til polske Jagiellonia Białystok i resten af sæsonen.

Ousmane Sow blev hentet ind med store forventninger til den fransk-senegalesiske kantspiller efter en lovende sæson i polsk fodbold.

Men efter et halvt år i Brøndby IF med kun 14 kampe uden hverken mål eller måloplæg er det nu slut.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

26-årige Sow har i den nye sæson ikke haft held til at spille sig ind blandt Thomas Nørgaards udvalgte. Derfor lejes han nu ud til en af topklubberne i den polske liga, hvor han også tidligere har huseret, skriver klubben.

Klubben fortæller ikke yderligere om, hvad aftalen indeholder.

Men Ousmane Sow var langt fra den eneste spiller på fodbolddirektør Julius Ohnesorges to-do-liste.

Her er blandt andet danske Rasmus Lauritsen, der endnu ikke har været i brug denne sæson. Til gengæld sidder han med en af de mest lukrative kontrakter, med en månedsløn på en halv million kroner, ifølge Tipsbladet.

Også de to udstødte spillere Benjamin Tahirovic og Sean Klaiber skal håndteres hurtigt.

Seneste nyt er, at Vestegnsklubben tilsyneladende ikke regner med, at nogen vil betale for sidstnævnte:

“De står i en situation, hvor Brøndby ikke kan bruge ham, og det er ikke nogen hemmelighed. Det nye er, at de er villige til at lade ham gå gratis, hvis ikke der kommer noget bud på ham,” siger Farzam Abolhosseini i Podimos podcast Transferguru.

Annonce
Annonce
Annonce