Russiske droner overskrider nye grænser: Nu lukker Polen fire lufthavne helt ned

Fire lufthavne i Polen er natten til onsdag blevet lukket grundet uforudset militær aktivitet.

Det oplyser den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, ifølge Reuters.

Blandt lufthavnene er Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Lukningerne sker ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Tidligere på natten oplyste Polens operative kommando, at fly er sendt på vingerne for at sikre landets luftrum.

Flyene er ifølge kommandoen blevet aktiveret, efter at Ukraines luftvåben har advaret om, at russiske droner er trængt ind i polsk luftrum.

Det fremgår ikke, om der er nogen sammenhæng mellem lukningen af de fire lufthavne og meldingerne om de russiske droner.

Han levede af rødt kød i 60 dage: Sådan reagerede kroppen

Arkivfoto