Kampfly er på vingerne, efter der er blevet spottet russiske droner i luftrummet.
‘Der er risiko for, at genstande falder ned fra luften. Bevar roen! Søg ly i kældre eller beskyttelsesrum.’
Den faretruende besked er tirsdag morgen dukket op på mobiltelefonerne i et europæisk land.
Det skyldes ifølge det internationale nyhedsbureau Reuters, at russiske droner har krænket landets luftrum. Derfor er der sendt kampfly på vingerne for at håndtere situationen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver norsk TV2 om hændelsen, der tirsdag morgen er i gang i Rumænien.
Rumænien er medlem af Nato, og for få måneder siden førte lignende situationer i blandt andet Rumænien og Polen til, at der blev afholdt møder i forsvarsalliancen, hvor den russiske trussel blev drøftet.
Nødalarmen tirsdag gælder blandt andet byen Galati, og advarslen gælder især de østlige dele – mod grænsen til Ukraine.
Tirsdag morgen har Rusland udført en række voldsomme droneangreb på den ukrainske hovedstad Kyiv.
Den historie kan du læse her.
Russiske dronesværme raser ind over Kyiv lige nu: ‘Høje brag omringer os’