En hånende besked omhandlende det betændte drama om Grønland vækker nu stor opsigt. Afsenderen er den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev, der retter stor kritik af Vesten.
Torsdag formiddag kom det frem, at Rusland udtrykker ‘alvorlig bekymring’ over, at Forsvaret og NATO øger tilstedeværelsen i Grønland.
Sådan lød det fra den russiske ambassade i Belgien, hvor NATOs hovedkvarter ligger, oplyser nyhedsbureauet AFP.
Udmelding kom på baggrund af, at den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet onsdag meldte ud, at man vil øge øvelsesaktiviteten i Grønland.
Danmarks og Vestens håndtering af dramaet om Grønland latterliggøres nu af Dmitrij Medvedev, der er tidligere russisk præsident og nuværende næstformanden for det russiske sikkerhedsråd.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Den galliske hane har galet, at hvis Danmarks suverænitet påvirkes, vil konsekvenserne være uden fortilfælde,’ skriver eks-præsidenten indledningsvist i et opslag på X.
Det er ikke præciseret, hvem Medvedev henviser til, når han skriver ‘den galliske hane’, men ifølge B.T. er det sandsynligt, at der menes Frankrig, da landets nationalsymbol er den galliske hane.
Onsdag udtalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sig netop også om situationen om Grønland.
Her skulle han have advaret om en bølge af ‘hidtil usete’ konsekvenser, hvis USA indtager Grønland.
Dmitrij Medvedev tvivler dog i sit opslag på, at der for alvor vil komme et modsvar, hvis Trump og USA gør alvor af truslerne.
‘Åh, hvad vil de gøre?! Kidnappe USA’s præsident? Atombombe USA?’
‘Selvfølgelig ikke. De vil bare skide i bukserne og opgive Grønland. Og det ville være en fantastisk europæisk præcedens,’ lyder det fra Ruslands tidligere præsident på X.
Onsdag mødtes en dansk-grønlandsk delegation bestående af Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt med USA’s vicepræsident og udenrigsminister.
Mødet har Mette Frederiksen torsdag meldt ud om.
Det kan du læse mere om herunder:

