Natten til fredag ramte en formodet russisk drone en større boligblok, som udløste en voldsom eksplosion og brand tæt på grænsen til Ukraine.
Nu kan endnu en aktør blive draget ind i den snart fire og halvt år gamle krig i Ukraine.
Den angribende part Rusland har nemlig formanet sig til at sende en drone ind over et naboland til Ukraine.
Det er endnu uvis, hvilke konsekvenser det kan få, eller hvordan det er sket, at russerne er kommet til at sende en af dets krigsdroner ind i en bygning i et naboland.
Hændelsen resulterede i en stor eksplosion og efterfølgende bygningsbrand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En drone har natten til fredag ramt et lejlighedskompleks i den rumænske by Galați, der ligger nær grænsen til Ukraine.
Det meddeler Rumæniens forsvarsministerium natten til fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge ministeriet er der tale om en russisk drone. Den styrtede ned og ramte taget på bygningen, hvilket førte til en brand.
To personer har fået mindre skader i forbindelse med hændelsen. Det skriver det rumænske beredskab natten til fredag ifølge Reuters i et opslag på det sociale medie Facebook.
Da dronen ramte bygningen, detonerede en sprængladning, som dronen var udstyret med, lyder det videre fra beredskabet. Det tilføjer, at omkring 70 personer er blevet evakueret fra lejlighedskomplekset.
Braget lyset hele bygningen op
Den rumænske radiostation Pro Lider FM har også beskrevet hændelsen i et opslag på det sociale medie Facebook. Opslaget er ledsaget af en video, hvor der kan høres en tiltagende summen, der efterfølges af et højt brag.
På tidspunktet for braget ses en bygning blive lyst op af det, der ser ud til at være en eksplosion. Videoens indhold er ikke verificeret.
Samtidig rapporterer den rumænske tv-station TVR ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en drone er blevet fundet i byen Basesti, der ligger i den nordvestlige del af Rumænien omkring 550 kilometer nordvest for Galați.
Dronen i Basesti var ikke udstyret med en sprængladning og havde et vingefang på omkring tre meter, oplyser lokale myndigheder til tv-stationen.
Myndigheder arbejder i øjeblikket på stedet og forsøger at fastslå, hvor dronen kommer fra.
Det er tidligere sket, at droner eller dronerester fra Rusland er faldet ned på rumænsk område i forbindelse med russiske angreb i Ukraine.
Natten til fredag sker der droneangreb i havnebyen Izmajil, der ligger i den sydlige ukrainske region Odesa. Det skriver lokale myndigheder i området ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.
En af dronerne satte sig fast i en elledning, hvilket midlertidigt afbrød strømmen til fem landsbyer, fremgår det.
Den ukrainske havneby Izmajil ligger omkring 60 kilometer øst for den rumænske grænseby Galați.
NATO fordømmer Rusland
Nato fordømmer “Ruslands hensynsløshed”, efter at en drone natten til fredag styrtede ned i et lejlighedskompleks i Rumænien.
Det skriver en talsperson fra forsvarsalliancen på det sociale medie X.
Ifølge det rumænske forsvarsministerium var dronen russisk.
“Vi fordømmer Ruslands hensynsløshed, og Nato vil fortsat styrke vores forsvar mod alle trusler, herunder droner, lyder det fra Allison Hart,” der er talsperson for Nato.
Hun tilføjer, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, er i kontakt med de rumænske myndigheder.
EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, reagerer også på hændelsen. Rumænien er både medlem af Nato og EU.
Von der Leyen skriver på X, at “Ruslands angrebskrig har overskredet endnu en linje” og påpeger, at dronen er faldet ned inden for EU’s territorium.
“En russisk drone ramte et tæt befolket område i Rumænien og sårede civile. På EU-territorium.”
“Vi står i fuld solidaritet med Rumænien og dets befolkning,” skriver Ursula von der Leyen.
Dronen ramte en bygning i den rumænske by Galati, der ligger i det sydlige Rumænien mindre end ti kilometer fra Rumæniens grænser til både Ukraine og Moldova.
Dronen styrtede ned og ramte taget på bygningen, hvilket førte til en brand.
To personer har ifølge Reuters fået mindre skader i forbindelse med hændelsen.
Moldovas præsident, Maia Sandu, fordømmer også dronehændelsen.
“Jeg fordømmer på det kraftigste, at russiske droner rammer rumænere i deres hjem. Dette er alvorligt.”
“Rusland udgør en fare for alle og skal stoppes,” skriver Maia Sandu.
Moldova er omkranset af Rumænien og Ukraine og omfatter udbryderrepublikken Transnistrien, hvor Rusland har udstationeret soldater.
Polen, der ligesom Rumænien og Moldova grænser op til Ukraine, har tidligere anklaget Rusland for at sende droner ind over polsk territorium.
Episoden i Rumænien får landets udenrigsminister til at tilslutte sig advarslerne fra Nato, EU og Moldova om, at Rusland udgør en trussel – også for andre end Ukraine, som blev invaderet af russiske styrker i 2022.
“Uanset om det skete med vilje eller var et resultat af uduelighed, er Rusland stadig farlig, og vi er nødt til at forsvare os selv imod det,” siger Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, til Reuters.

