Royal sexafsløring: ‘Jeg er tiltrukket af mænd’

I Danmark går det sjældent særligt vildt for sig bag de royale mure.

I hvert fald ikke siden Joachim var ung.

Eller dengang man lige kunne snakke et par dage om, hvordan H.M kong Frederik var en tur i Spanien.

Anderledes bliver det dog, når vi kigger mod Norge og deres royale.

Her er der sand for dyden noget at snakke om. Og det er enda ikke kronprinsesse Marits søn, som sand for dyden ikke er guds bedste barn, der er tale om.

Prinsesse Märtha Louise er, som de fleste nok ved, blevet gift med en noget utraditionel mand. I hvert fald når det kommer til de royale.

Durek Verrett er selverklæret shaman og har gentagende gange stjålet overskrifterne i det norske.

Han har tidligere blameret sig i podcasten ‘Ancient Wisdom Today’. hvor han fortalte at han nogle gange har sex tre til fire gange om dagen. Og det kunne sagtens vare i timevis fortalte han.

Podcastafsnittet endte med at blive fjernet, og prinsesse Märtha Louise beklagede også på Verretts vegne og forsikrede, at det ikke ville ske igen.

Nu er det i en kommentar på Instagram, at han er kommet til at dele lidt for mange intime informationer.

Det sker i hans eget kommentarspor, til den video, som han har lagt ud af traileren til den kommende Netflix-dokumentar ‘Rebels Royals’.

En Instagram-bruger skriver: ”Har hun (prinsesse Märtha Louise, red.) opdaget, at hendes mand er homoseksuel? Jeg undrer mig bare”. Det spørgsmål kunne Durek Verrett ikke lade stå for sig selv.

Han kvitterede derfor med et meget åbenhjertet svar.

‘Jeg er sjælseksuel. Ja, jeg har været tiltrukket af mænd før. Det stopper mig ikke fra at elske min kvinde og behandle hende som den gudinde, som hun er’.

‘Sandheden er, at jeg formentligt tilfredsstiller hende bedre end de fleste heteroseksuelle mænd nogensinde kunne, fordi jeg faktisk ved, hvordan man elsker med en kvinde’.

Derfor er et nyt kapitel endnu en gang blevet skrevet blandt de norske royale, som må siges at sende deres pressemedarbejdere på overarbejde.