Royal Run 2025: Stor fest i hjertet af København

Der var højt humør til årets Royal Run.

Royal Run fyldte Ophelia Plads med liv og løbeglæde, mens prinsesse Josephine blev heppet i mål af sine søskende.

Mandag den 9. juni blev Ophelia Plads forvandlet til et levende samlingspunkt, da Royal Run løb gennem Københavns gader.

Trods lettere skyet vejr var stemningen høj, og tusindvis af løbere og tilskuere var mødt op for at tage del i folkefesten.

Pladsen ved havnefronten summede af liv, hvor motion og fællesskab gik hånd i hånd. Løbere i alle aldre passerede gennem ruten, mens publikum heppede fra sidelinjen med flag og opmuntrende råb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Prinsesse Isabella og prins Vincent venter på, at deres søster når målstregen.

Et særligt øjeblik var, da prinsesse Josephine nåede i mål – her blev hun støttet og heppet på af blandt andre prinsesse Isabella og prins Vincent, som var til stede for at bakke op.

Også politiet var synligt til stede og med til at sikre, at dagen forløb trygt og roligt. Med god stemning, ordnet afvikling og løbeglæde i centrum blev Royal Run på Ophelia Plads endnu en vellykket begivenhed i hovedstaden.

Motionsløbet blev afholdt for første gang i 2018 i anledning af Kong Frederiks 50-års fødselsdag.

I år var Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg værtsbyer.

Det var en dag i motionens og fællesskabets tegn, da der mandag blev afholdt Royal Run på bostedet i Lindebjerg.