Det må have været en særdeles lang nat for to mænd, som gik rundt og skabte utryghed og udøvede hærværk på Roskilde Festival.
Klokken 05.34 modtog politiet en anmeldelse om, at festivalvagterne havde tilbageholdt to spirituspåvirkede mænd, som havde forøvet hærværk på flere toiletter ved Gaia scenen.
De to mænd havde åbenbart skabt så meget uro, at flere vidner havde lagt mærke til de to mænd.
Vidner forklarede til politiet, at de så den ene mand sparke på toiletpapirholderne på flere toiletter og imens stod den anden mand og filmede.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Derudover havde de desuden også kastet en træbænk mod en toiletvogn.
‘En patrulje sigtede de to mænd, en 21-årig mand fra Roskilde og en 22-årig mand fra Kalundborg for hærværk i forening. I alt fem toiletter havde fået smadret papirholderen og toiletvognen havde fået to hakker’, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.
De to mænd nægtede sagen, og fik lov til at gå efter afhøringen. Festivalvagterne fulgte de to mænd til udgangen og klippede deres armbånd. De to vil senere blive præsenteret for et erstatningskrav fra festivalen.
Smukke Simon Iversen amok på 17-årig ekskæreste: “Derfor jeg skred fra dig, du er så klam”