Roskilde Festival er i stor sorg

Steen Jørgensen var bestyrelsesmedlem i Fonden Roskilde Festival. Han er tidligere direktør for Vega.

Bestyrelsesmedlem i Fonden Roskilde Festival og tidligere administrerende direktør for spillestedet Vega Steen Jørgensen er død.

Det skriver Roskilde Festival i et opslag på LinkedIn.

– Steen var en sand ildsjæl, han bar om nogen Roskilde Festival og festivalens værdier i hjertet, lyder det i opslaget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Steen Jørgensen blev 72 år, skriver B.T.

Han trådte ind i bestyrelsen i Fonden Roskilde Festival i 2010, og hans nuværende periode stod til at udløbe i 2026.

Fonden Roskilde Festival er en del af Roskilde Festival Gruppen. Det samme er Foreningen Roskilde Festival, som hvert år arrangerer begivenheden Roskilde Festival.

Fonden har til formål at støtte humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde med særlig fokus på børn og unge.

Steen Jørgensen har tidligere været formand for Foreningen Roskilde Festival.

/ritzau/

Roskilde Festival afslører legendarisk navn