Tirsdag formiddag er brandvæsnet og politiet rykket massivt ud til en villa, hvor det brænder.
‘Melding om røg fra 1. sal.’
Sådan melder Nordjyllands Beredskab tirsdag formiddag ud på det sociale medie X om en villabrand.
På stedet er både brandvæsnet og politiet ankommet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er Aalborgvej i Hjørring, der danner ramme for brandvæsnets arbejde.
Ifølge beredskabskredsen er det en formodet kortslutning i en elinstallation på første sal, der har skabt en mindre brand. Branden har dog forårsaget en del sort røg på stedet.
‘1. sal er derfor sodskadet i et større omfang. Skadesservice er tilkaldt hertil. Røgdykkere gennemgår 1.salen termisk for at finde evt brandspredning,’ skrives det på X.
Hverken dyr eller personer skulle være kommet noget til i forbindelse med hændelsen.




