Røg fylder området, mens sirenerne hyler

Brandvæsnet og politiet er lørdag aften rykket ud til en brand, der danner en større mægnde røg.

Brandvæsnet fik klokken 20.23 lørdag aften en melding om en bygningsbrand i en industribygning.

Kort tid efter blev aftenmørket lyst op af blå blink, mens sirener hylede, da brandfolk og politibetjente ankom i udrykningskøretøjer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere udrykningskøretøjer er til stede – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det er helt konkret Langgade i Hesselager på Sydøstfyn, der danner rammer for mandskabets arbejde under branden.

Billede- og videomateriale fra stedet viser røg fare ud af bygningen.

Flere af de tilkaldte brandfolk har iført sig både masker og røgdykkerapparater i brandbekæmpelsen.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte drejer det sig om en brand i en ovn på adressen.

De nærmere omstændigheder for hændelsen er dog for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold, ligesom der ikke er nogle meldinger om personskade i den forbindelse.

Lørdag morgen slog en forbipasserende alarm, da en person blev fundet død. Nu efterlyser politiet en mand af mellemøstligt udseende og en høj kvinde.