Røg farer til vejrs fra lade

Sent torsdag eftermiddag er brandvæsnet blevet kaldt til en brand, der øjensynligt pågår i en lade.

Klokken 17.08 sent torsdag eftermiddag fik brandvæsnet en melding om en bygningsbrand i en villa eller et rækkehus.

Billeder fra stedet viser dog, at det nok nærmere drejer sig om en lade. En ikke ubetydelig røgsøjle stiger nemlig til vejrs fra bygningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politi og brandvæsen er til stede.

Af den indledende melding fra Skellebjergvej i Dianalund lød det, at den brandramte bygning var fyldt af træflis.

Det vides dog på nuværende tidspunkt ikke om branden har fået fat i flisen.

På adressen er flere udrykningskøretøjer fra Vestsjællands Brandvæsen ankommet, ligesom også minimum en politipatrulje er tilkaldt.

Hvordan branden er startet er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.

Torsdag eftermiddag er en person blevet kørt ned af en bus. På stedet afskærmer mandskabet, så den tilskadekomne ikke er synlig for forbipasserende.