Kyllingeproducenten Danpo og supermarkedskæden Rema 1000 tilbagekalder tirsdag en fødevare. Det sker grundet en risiko for metal- og plastikstykker.
Er du en af de mange danskere, der også kigger forbi frysemontren for at handle ind til aftensmaden, så er der en vigtig besked fra både Rema 1000 og Danpo.
Tirsdag er der sendt varsel ud til alle, som har handlet i supermarkedskæden.
Rema 1000, der har butikker i hele landet, har tilbagekaldt et produkt, som kan have konsekvenser for kundernes helbred.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er et parti kyllingenuggets, der er produceret af Danpo og solgt i Rema1000, tilbagekaldes, da der er risiko for, at det indeholder metal- og plastikstykker.
Det skriver Danpo i en pressemeddelelse.
Årsagen er en teknisk fejl i produktionen.
– Der kan være risiko for fragmenter af metal og blå plastik i produktet, da der er sket en teknisk fejl i produktionen.
– Metalstykker udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og mave-tarmkanalen, skriver Danpo.
De pågældende kyllingenuggets er pakket i folieposer á 600 gram. De er produceret 18. september 2025 i tidsrummet 12.00-14.00.
Deres udløbsdato er 18. september 2026.
Både produktionsdatoen og udløbsdatoen fremgår af emballagen.
Hvis man har købt produktet, skal det enten kasseres eller leveres tilbage til den forretning, hvor det er købt.
Forbrugerråd med kraftig advarsel: Skønhedsprodukt kan give kemisk forbrænding.