Flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet, mens Folketinget tirsdag skal tage stilling til en markant forhøjelse af folkepensionsalderen.
Aldrig før har så mange danskere arbejdet efter folkepensionsalderen. Ifølge Forsikring & Pension er omkring 80.000 personer i beskæftigelse, selv om de har nået pensionsalderen – et historisk højt niveau. Udviklingen kommer netop i en uge, hvor Folketinget skal tage stilling til, om folkepensionsalderen skal hæves til 70 år fra 2040 som led i velfærdsaftalen fra 2006.
Det skriver Forsikring & Pension i en pressemeddelelse.
Ifølge Danmarks Statistik arbejder flere ældre danskere i dag end tidligere generationer. Blandt 65-69-årige var 26 procent i beskæftigelse i 2024 mod kun 15 procent i 2004. Flere eksperter peger på, at fremtidens arbejdsmarked vil kræve endnu større fokus på fastholdelse af seniorer, bl.a. gennem fleksible arbejdstider og tilpassede arbejdsopgaver, for at sikre nok hænder i en aldrende befolkning.
‘For rigtig mange danskere kan det lyde voldsomt, at folkepensionsalderen i 2040 skrues op til 70 år. Men tallene viser meget klart, at rigtig mange danskere bliver længere og længere i job. Så den gode nyhed er, at mange danskere har både helbredet og lysten til at arbejde – også efter folkepensionsalderen,’ siger Jan V. Hansen, pensionsdirektør i Forsikring & Pension.
Jan V. Hansen fremhæver samtidig, at Velfærdsaftalen har været central for Danmarks stærke offentlige finanser, en situation som mange andre europæiske lande ifølge ham misunder.
‘Det gavner selvfølgelig hverken danske økonomi eller den enkelt senior, hvis folkepensionsalderen stiger, uden at beskæftigelsen for ældre samtidig følger med. Så der er grund til stor anerkendelse til både seniorer og arbejdsgivere, der har gjort fremgangen muligt,’ siger han.
Udviklingen bunder i en kombination af økonomiske incitamenter, bedre helbred, fleksibilitet fra arbejdsgivere og gode konjunkturer. Det fremgår, at tilbagetrækningsalderen siden 2010 er steget 3,8 år for ufaglærte og faglærte, og omkring 3,3 år for personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse. For dem med lange videregående uddannelser er den vokset med 2,8 år – til 67,9 år i gennemsnit, hvilket nu ligger over den nuværende folkepensionsalder.
