Regler for fartkameraer ændret: Nu er det forbudt

Bilister kan snart køre ud med udsigt til markant færre overraskelser fra skjulte fartkameraer. En ny regulering ændrer nemlig måden, fartkontrol må bruges på, og flere af de mest upopulære metoder bliver helt forbudt.

Hver sommer pakker tusindvis af danskere bilen og kører mod syd. Og hvert år får ferieturen for mange en bitter afslutning, når der dumper et brev ind fra et fartkamera, man aldrig nåede at se. Bare i Tyskland er der officielt omkring 4.000 faste kameraer, og nogle vurderer tallet til nærmere 5.000, dertil mobile enheder og flytbare fartkamera-anhængere. I alt kan op mod 15.000 enheder fange bilister på vej mod feriemålet.

Men nu kommer en række nye regler, der sætter hårdt ind mod netop de mest skjulte og kreative placeringer af fartkameraer.

I de nye regler stilles der krav om, at alle kameraer skal varsles mindst én kilometer i forvejen med et tydeligt skilt. Der indføres også faste minimumsafstande. Mindst én kilometer mellem to kameraer i byer og hele fire kilometer på landeveje, skal der være.

Det skriver Nyheder24 med henvisning til Blitzer.de.

Derudover bliver det forbudt at gemme kameraerne bag buske, skraldespande eller camouflagenet, og myndigheder må heller ikke opstille kameraer på strækninger, hvor hastighedsgrænsen pludseligt sænkes med over 20 km/t.

Alt sammen skal gøre fartkontrol mere gennemsigtig og målrettet trafiksikkerhed i stedet for at fungere som en fælde.

Men før man som dansk bilist ånder lettet op, kommer en væsentlig detalje. Reglerne gælder indtil videre kun i Italien. Det er Støvlelandet, der går forrest med et markant opgør med skjulte fartfælder, og som måske på sigt kan inspirere andre lande.

Kører man gennem Tyskland, Østrig eller andre populære ferieruter, er risikoen for et “sommerligt feriebillede” fra et skjult kamera fortsat lige så reel som før.

Trist nyt for brugere af Wegovy og Ozempic

Arkivfoto