Efter en periode med økonomisk opbremsning er der igen styr på Region Midtjyllands finanser.
Det fremgår af regnskabet for 2024, som regionsrådet har godkendt på et møde den 23. april. Ifølge Region Midtjylland viser regnskabet et samlet omkostningsbaseret overskud på knap 600 millioner kroner.
‘Genopretningen af økonomien har krævet en stor indsats fra medarbejderne i Region Midtjylland, og jeg vil derfor gerne rette en stor tak til alle dem, der har bidraget til, at vi nu har en økonomi som igen er i balance,’ udtaler regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.
Bag det positive resultat ligger blandt andet et samlet mindreforbrug på hospitalerne på 196 millioner kroner, hvoraf 85 millioner stammer fra interne forskningsmidler, der er øremærkede og ikke kan bruges på driften. Samtidig har området for praksis haft et mindreforbrug på 21,4 millioner kroner, mens udgifterne til tilskudsmedicin har overskredet budgettet med 45,3 millioner.
På tværs af regionens tre hovedområder viser regnskabet, at sundhedsområdet havde et mindreforbrug på 62,7 millioner kroner, socialområdet 12,9 millioner, mens der var et beskedent merforbrug på 0,2 millioner inden for regional udvikling. Samlet set udgjorde regionens driftsomkostninger 31,3 milliarder kroner i 2024, mod finansieringsindtægter på 31,9 milliarder.
Selvom økonomien nu er bragt i balance, understreger regionsrådet nødvendigheden af at fastholde fokus på de økonomiske udfordringer, som venter forude – ikke mindst i form af stigende udgifter til medicin og en aldrende befolkning, der vil lægge yderligere pres på sundhedsvæsenet.
Ifølge en analyse fra Danske Regioner fra februar 2025 er netop udgifterne til tilskudsmedicin steget markant over de seneste fem år – med en gennemsnitlig vækst på 6-7 procent årligt. Analysen peger samtidig på, at der frem mod 2030 vil komme 200.000 flere ældre borgere over 70 år, hvilket forventes at øge behovet for behandling og pleje betydeligt. Det lægger pres på hospitalernes budgetter, og derfor vurderer Danske Regioner, at både effektiviseringer og flere statslige midler bliver nødvendige for at sikre fremtidig balance i økonomien.
